De udenlandske grupper var her næsten allesammen i 1960erne og
1970erne. Jeg har et uddrag af dem repræsenteret her. Klikker du på
billedet nedenfor kan du bladre igennem plakater med udenlandske
kunstnere sorteret efter årstal. Min egen plakatsamling blev i øvrigt
grundlagt da jeg i biografen efter at havde set ”Jimi Plays Monterey” i
1987 fik lov at hjemtage plakaten. Derefter har jeg i mere end 30 år
stille og roligt samlet koncertplakater med musikken jeg selv lytter
til, rock fra 1960erne og 1970erne, samt lidt spredt senere.
Pigtrådsmusikken betød at mange unge – hovedsagligt drenge – gik ud og
købte musikinstrumenter i 1960erne. En del af det sjove var også at
komme ud og optræde med hvad de havde lært. Til det formål var
koncertplakaterne det bedste visitkort. De kom i alle størrelse og
udformninger, oftest med et pressefoto, et navn og måske en reference
til deres spillestil. ”Danmarks Beatles” trak sikkert publikum. Du kan
se forskellige plakater med danske grupper her, de er også sorteret
efter årstal.
Derudover er der til den specielt ihærdige dette
link
til alle plakaterne.
Mine plakater har været brugt i forskellige blad-, plade- og
bogudgivelser. Arbejder du med et projekt hvor de kan bruges, så
kontakt mig for en aftale og en affotografering i høj opløsning.
OPBEVARING: Plakater skal helst opbevares fladt i et tegningsskab, uden
direkte lys, fugt eller snavs. Ideelt set er plakaterne opbevaret
mellem syrefri papirark og det vanskelliggør at nyde en omfattende
samling som denne. Heldigvis er de nu kommet til live igen, online, og
jeg vil løbende opdatere siden med bedre affotograferinger og evt. nye
plakater.
EFTERLYSNING: Ligger du inde med koncertplakater fra 1960erne og
1970erne så tøv ikke med at kontakte mig. Jeg køber enkeltplakater
eller hele plakatsamlinger. Både udenlandske og danske grupper, rock og
jazz. Plakater med skader, slid, foldemærker, afriv, tape eller andet
har også interesse. Det er til tider kun sådan at plakaterne er blevet
bevaret. Har du plakater jeg ikke har med her, men ikke vil sælge, så
er jeg stadig interesseret i billeder af plakaten som dokumentation.
TAK: Tak til alle mine musikvenner der har hjulpet mig med at samle
disse fantastiske plakater.
Med så mange plakater og navne kan det være svært at overskue hvor og
hvornår et bestemt band spillede. Heldigvis er alle plakaterne
registrede og i linket her finder du en alfabetisk oversigt over alle
navnene frem til og med 1980.